DIABETIKER OG FODTERAPI
Som diabetikere skal man være opmærksom på sine fødder og tilegne sig nogle gode vaner, så man på den måde kan forebygge fodkomplikationer.
Årsagen til, at man bør passe sine fødder ekstra godt ved diabetes er, at der kan være ledsagende senkomplikationer i form af:
NEUROPATI – NEDSAT FØLESANS
Betyder at følesanserne i fødderne nedsættes eller forsvinder helt, i takt med diabetes varighed eller en dårlig reguleret diabetes. Dette kan betyde, at et sår eller et brud i foden opstår uden at du mærker noget og derfor kan udvikle sig hurtig.
Hvis nerverne er påvirket, kan det også give tør hud og fejlstillinger i fødderne samt balanceproblemer.
Nervebetændelse kan også give sovende eller brændende smerter i fødderne. Dette kan ofte mindskes ved en god diabetesregulation, men tal evt. med din læge om dette problem.
NEDSAT BLODFORSYNING – ÅREFORKALKNING
Er en tilstand som giver nedsat blodcirkulation i fødderne, det betyder mindre næring til vævet, med risiko for sår og dermed nedsat sårheling. Hvis problemet opstår an man tale med egen læge om behandlingsmuligheder.
FODTØJ
Er den vigtigste faktor, når du skal beskytte fødderne mod udefra kommende skader. Det gælder både hjemmesko og udendørs fodtøj! Fodtøjet skal passe til fodens facon, de skal være lange og bredde nok, der skal være højde i tåkappen, og en god bagkappe så skoen sidder fast på foden.
Fodtøjet bør kunne lukkes med snøre, velko eller spænder, og være lavet i bløde materialer, medmindre man har problemer som kræver sko med stive såler. Der må ikke være hårde sømme eller kanter indvendig i skoene. Ryst altid skoene inden de tages i brug. Tegn en skabelon af foden, klip den ud og se om den kan ligge fladt i skoene uden at krølle, – hvis ikke, er skoen for lille.
Gå aldrig barfodet eller på strømpesokker!
Indlæg skal benyttes, hvis man har fejlstilling i fødderne, da de aflaster udsatte steder og forebygger hård hud og fodsår. Indlæg skal helst fylde hele skoenes længde og bredde. Fodterapeuten laver indlæg og kan ændre dem i takt med forandringer i fødderne.
LÆS MERE: KRAV TIL FODTØJ
SÅR
Hvis uheldet skulle være ude, så vask såret under bruseren og pålæg en tør forbinding, kontakt din behandler, så man kan finde årsagen og igangsætte en korrekt behandling.
Aflast såret så godt som muligt, evt. ved brug af sandaler som ikke trykker på stedet. Desuden skal du undgå at belaste foden, du har sår på. Du skal holde øje med rødme, varme og hævelse, som er tegn på betændelse.
Betændelse skal behandles straks når du har diabetes!
kontakt derfor læge, diabetesambulatoriet eller sårcenter.
Fodsår bør behandles af et fodteam, som vælger den rette behandling og undersøgelser for dig og dit fodsår. Ofte er der behov for specielle sandaler eller anden form for bandage.
BETÆNDELSE – INFEKTION
Hvis du har et sår og får betændelse i det, kan det være sværere at nedkæmpe, når man har diabetes, pga. nedsat immunforsvar.
Rødme, varme og hævelse er tegn på betændelse og det skal du reagere på straks! Søg derfor læge. Ofte er der behov for antibiotikum i længere tid og tæt opfølgning af din behandler.
FODTERAPEUTENS ROLLE
Den statsautoriserede fodterapeut undersøger om blodforsyning og følesanser er normale, eller om man er i risiko for at udvikle sår.
Man får vejledning i egenomsorg i forhold til føddernes status, samt bliver fødderne behandlet og indlæg fremstillet ved behov.
Det er på nuværende tidspunkt tilskudsberettiget med 50 % hos en fodterapeut med ydrenummer. Lægen skriver gerne henvisning til fodterapi. Det er utroligt vigtigt, at din diabetes er velreguleret, da det kan forebygge eller udskyde komplikationer i fødderne.
FODSTATUS
Det meget vigtigt, at du får en årlig fodstatus hos din statsautoriserede fodterapeut.
Internationale undersøgelser viser nemlig, at regelmæssig fodterapi til diabetikere reducerer risikoen for fodsår og halverer risikoen for amputationer.
HVAD SKER DER VED DEN ÅRLIG FODSTATUS?
Inden du første gang får en fodstatusundersøgelse, skal du have været ved egen læge for at få en henvisning.
Henvisningen er livsvarig, da diabetes er en kronisk lidelse.
Undersøgelsen hos fodterapeuten er meget grundig og tager ca. 45 min.
Hos fodterapeuten vil du blandt andet få undersøgt nogle af de sanser, der er vigtige for dine fødder; bl.a. føle- og vibrationssansen.
Fodterapeuten kigger også efter forandringer i din hud og dine negle, og tjekker om du har nogle fejlstillinger.
Resultatet giver dig ikke blot en status på dine fødders tilstand, men er også med til at bestemme, hvilken behandling du skal have, og hvilken risikogruppe du bliver placeret i.
Har du hverken nedsat følesans, fejlstillinger der kræver indlæg eller dårlige pulse, vil du tilhøre risikogruppe 1 (lavrisiko). Det betyder, at du er berettiget til tilskud til den årlige fodstatus, men ikke til fodbehandlinger.
Du anbefales dog alligevel at gå regelmæssigt til fodterapi, selvom du skal betale den fulde klinikpris. På den måde kan du selv være med til at holde dine fødder sunde og forebygge eventuelle fodproblemer.
Har du derimod et eller flere fodproblemer, vil dit behandlingstilbud stige i henhold til din risikogruppe.
Der er i alt fire risikogrupper, og du kan godt flytte mellem grupperne i takt med, at dine fødder får det bedre eller værre.
En fodundersøgelse hos lægen eller på ambulatoriet kan ikke erstatte undersøgelsen hos din fodterapeut.
Resultatet af din fodstatus bliver sendt til din egen læge.
Måling af vibrationssans foretages med biothesiometer på klinikken.
Følesansen testes ved at fremkalde sansning med en ganske fin og let berøring –
kaldet Monofilament-testen.
Varme/kuldesansens undersøgelse med tiptherm, opgave er at registrere temperaturudsving, som kan være skadelige for huden.
JO HØJERE TAL, DESTO STØRRE RISIKO
Risikogruppe 1 (lavrisiko)
- Kendetegn: Ingen nedsat følesans (neuropati), ingen fejlstillinger der kræver behandling, målbare pulse.
- Tilskud til: Kun til en årlig fodstatus.
Risikogruppe 2 (mellemrisiko)
- Kendetegn: Nedsat følesans, målbare pulse eller mindst en af følgende risikofaktorer: hårdhudsdannelser (afledt af fejlstillinger), fedtvævsatrofi, negleforandringer og væsentlig nedsat syn (som følge af diabetes).
- Tilskud til: En årlig fodstatus, fire fodbehandlinger, én delbehandling, aflastningsterapi (indlæg) og behandling for nedgroede tånegle (bøjlebehandling)
Risikogruppe 3 (mellemrisiko med særlige behov)
- Kendetegn: Nedsat følesans, ikke målbare pulse eller mindst en af følgende risikofaktorer: tidligere diabetisk fodsår, udbrændt charcot eller nefropati (nyresygdom).
- Tilskud til: En årlig fodstatus, ni årlige fodbehandlinger samt aflastningsterapi (indlæg) og behandling for nedgroede tånegle (bøjlebehandling) efter behov.
Risikogruppe 4 (højrisiko)
- Kendetegn: Aktiv charcot, diabetiske fodsår, tidligere amputation pga. diabetes og nedsat blodforsyning (iskæmi).
- Tilskud til: En årlig fodstatus, fodbehandlinger efter behov, sårbehandling, individuel vejledning og aflastningsterapi (indlæg) og behandling for nedgroede tånegle (bøjlebehandling).
Information til alle, der ønsker mere viden om diabetes. På siderne her kan du læse mere om Videncenter for Diabetes: https://videncenterfordiabetes.dk/
Du kan læse mere om Diabetesforeningens lokalforening i Lemvig: https://diabetes.dk/frivillig/mod-os-lokalt/region-midtjylland/lemvig